Forbedret forsyning af skovfrø

Skrevet til Skovbrugstidsskriftet "Skoven" 9/01. Udgivet af Dansk Skovforening side 380-382. Af skovrider Ole Pedersen, skovrider Ole Pedersen A/S.

Der er øget interesse for såning direkte i skovene for at billiggøre kulturanlægget. Det skyldes gode erfaringer med såning af eg på markjord, der har vist sig at være effektiv og meget billig i forhold til en plantet kultur. Ved brug af såning er der behov for øgede frømængder til rådighed i forhold til plantning, idet det er sværere at beskytte frøene i skoven end i planteskolen.

Interessen for såning er foreløbig koncentreret om løvtræ, fordi løvtræplanter hurtigere end nåletræplanter opnår en god størrelse og derfor bedre kan konkurrere med ukrudtsvegetationen i skoven. Der gennemføres for øjeblikket en række forsøg med såning i skov finansieret af Skov og Naturstyrelsen. Forfatteren udfører nogle af dem på Løvenborg Skovdistrikt i samarbejde med Palle Madsen, FSL. Med de forsøg der nu gennemføres, bruges 3 til 5 gange den frømængde, der ville være nødvendig til at fremstille planter i planteskolerne til det samme areal.

Der er formentlig mangel på danske frø, vi importerer i hvert fald store mængder af udenlandsk frø. For nogle arter som f.eks. bøg kan det være en fordel, fordi vi kan få bedre genetisk materiale. For andre, som f.eks. stilkeg, kan det være nødvendigt at bruge dårligere materiale end det danske. Vi ønsker af mange årsager så høj en selvforsyningsgrad som muligt.

Problemer med frøforsyning af løvtræ

1. Manglede frøsætning eller for dyr indsamling
For mange af løvtræerne nærmer vi os her i Danmark nordgrænsen af deres udbredelsesområde. Frøsætningen er derfor generelt mindre end længere sydpå og er for flere arters vedkommende afhængig af høje temperaturer i juli og august måned. I årene 1990-1995 har den danske frøproduktion udgjort 34% for bøg, 31% for stilkeg, 43% for ask og 66% for ahorn af forbruget (SKOVEN 10/1996 s.458), resten blev importeret.

Årsagen hertil kan dels være, at der ikke var tilstrækkeligt frø i Danmark, dels at det var for dyrt at indsamle. Priserne på udenlandsk frø er langt lavere end på dansk frø. Til planteproduktion er vi således i en udtalt mangelsituation med dansk frø. Ved øget direkte såning vil mangelsituationen umiddelbart forværres.

2. Manglende lagringsmuligheder
Det er langt sværere at gemme frø i flere år fra løvtræ end fra nåletræ. Agern hører til de sværeste frø at opbevare, hvilket skyldes, at de ikke tåler nedtørring. Den svære opbevaring betyder at der ikke blot kan gemmes frø fra frøårene. Metoderne til lagring bliver stadig bedre, men der er behov for forbedringer (SKOVEN 10/2000 s. 448).

3. Regelsættet om anvendelse af frø
For en række af de almindelige arter må der kun benyttes frø fra kårede bevoksninger eller frø fra eget skovdistrikt. Hvis man i et frøår ikke selv har bevoksninger af god kvalitet, der bærer frø, kan der kun købes frø fra et andet skovdistrikt, hvis bevoksningen er kåret. I 2003 skærpes reglerne, så alle gængse arter skal kåres (se Skoven 1/2001 s. 11).

4. Kåringskravene er strenge
Der stilles høje krav til kåring af bevoksninger. Der er derfor kåret få bevoksninger. Bevoksningerne skal for at kunne kåres være ensaldrende, af samme oprindelse, overgennemsnitlige i tilvækst, sundhed og form. Er der nabobevoksninger af samme art inden for 50 meter indlægges isolationsbælter. I år 2000 gennemgik forfatteren 5 store skovdistrikter uden kårede bevoksninger, her lykkedes det på ca. 4800 ha kun at få kåret 10 bevoksninger.

5. Betaling til Plantedirektoratet
Plantedirektoratets kåring og kontrol betales af brugerne. En ansøgning om kåring koster 2120 kr. og en kåringsgodkendelse 730 kr. Der betales en løbende afgift på 220 kr. pr år pr kåret bevoksning . Hvert frøparti der sælges skal have et oprindelsesbevis, der koster 1320 kr. Det betyder, at mindre bevoksninger og frøpartier er økonomisk uinteressante. Hvert salg af frø kræver desuden et bevis til 100 kr.

6. Skovenes opbygning
Med vores meget opdelte skove med mange små bevoksninger, mange træarter og mange aldre er det ganske svært at finde kåringsværdige bevoksninger. Mange større bevoksninger er anlagt i flere litra i flere år, eller der er efterbedret med en anden proveniens. Mange ældre bevoksninger af bøg og eg er anlagt som såninger, og de er tit anlagt over flere år med forskellige provenienser, da der også tidligere var frømangel, og der dengang benyttedes meget store frømængder pr hektar.

Disse bevoksninger kan efter reglerne ikke kåres, selv om kvaliteten af bevoksningen er god nok. Det skyldes, at afkommet kan falde forskelligt ud i forskellige frøår, afhængigt af bestøvningsforholdene. Afkomsforsøg fra sådanne bevoksninger er derfor ikke entydige. Til såningskulturer betyder det mindre på grund af det større genetiske udvalg.

7. Færre administrative medarbejdere med store krav til deres viden
Med den faldende indtjening i skovbruget er der blevet langt færre funktionærer i skovbruget, og på grund af øgede krav fra juletræs- og pyntegrøntsproduktion, brug af selvskovere og krav til "just in time" leveringer af snart alle varer og ydelser, er mange ikke vidende om eller uddannet i de muligheder, der ligger i indtjening fra frøproduktion. Da det er en produktion, der opstår med års mellemrum, er det sværere at have faste afsætningskanaler og oparbejde en rationel høst.

Funktionærer i skovbruget skifter oftere arbejdsgiver end tidligere, og da mange store skovdistrikter ikke har kårede bevoksninger, er frøindsamling, behandling af frøene og salget af dem for mange funktionærer ganske ukendt. Nedlæggelsen af de mange distriktsejede planteskoler og overgangen til de færre privatejede planteskoler har også været en vigtig årsag til denne udvikling. Meget frøindsamling og handel går nu over frøhandlere, hvorved funktionærerne mister forbindelsen til deres aftagere.

Forslag til forbedring af frøforsyningen

1. Manglede frøsætning eller for dyr indsamling
Hvis mangelen på frø skyldes for dyr indsamling, må den forsøges billiggjort. Det kan blandt andet ske ved nedsættelse eller omlægning af betalingen til Plantedirektoratet. Det kan også være nødvendigt med en øget forskningsindsats for at udvikle billigere indsamlingsmetoder til skovfrø. Årsagerne til den lave forsyning med danske skovfrø bør undersøges nærmere.

2. Manglende lagringsmuligheder
Lagringsmulighederne forbedres løbende ved forskning, men effekten heraf er svær at forudsige.

3. Regelsættet om anvendelse af frø
Reglerne er EU regler, som vil være svære at ændre. Reglerne antager, at skovfrø opformeres til planter. Der er ikke særregler for direkte såning, selv om denne metode giver langt større selektion på grund af større frømængde, og dermed en bedre kultur. Det ville være ønskeligt at kunne handle ikke kåret frø til såningsbrug i skovene.

Det kræver ændring af regler og procedurer for frøhandel, men det kan kraftigt anbefales, at der arbejdes på en sådan regelændring. Det vil være særlig gunstigt for agern, der dårligere tåler transport, er dyrere at transportere, samt på grund af sin pioneregenskaber har tilpasset sig mere til det lokale klima.

4. Kåringskravene er strenge
Kåringsreglerne er også EU regler, og de skal følges af Kåringsudvalget, et rådgivende udvalg under Plantedirektoratet. Det er et godt og seriøst stykke arbejde, der udføres i Kåringsudvalget. Tendensen er klart, at kravene er blevet strammet. Nyere kåringer er derfor gennemgående af bedre kvalitet end de gamle kåringer.

Kåringsudvalget sletter en ældre kåring, hvis den falder uden for de nuværende kåringskriterier, eller afkomsforsøg har vist, at afkommet er under gennemsnittet. Gennemgangen af gamle kåringer er dog ikke systematisk. Ældre kåringer kan være afkomsbedømt, og det er en klar fordel. Det bør undersøges, om EU reglerne kan ændres, så der kan gives tilladelse til handel med frø fra ikke kårede bevoksninger til direkte såning.

5. Betaling til plantedirektoratet
Betalingsreglerne til Plantedirektoratet er en hindring for at handle med de små frøpartier. Det er forbudt at blande partier og behandle dem under et. Hvis et skovdistrikt har 10 kårede bevoksninger af f.eks. stilkeg og kan høste 100 kg i hver, undlader skovdistriktet formentlig høsten, da omkostningerne alene til frøbeviser vil udgøre 13.200 kr.

Hvis partierne blev indsamlet til såning i skov under ét frøbevis ville omkostningen kun blive 1320 kr. Ændringen behøvede blot at være af teknisk art, idet der kunne indføres et kåringsnummer dækkende blandinger fra kårede bevoksninger. Ændringer i reglerne, betalingssystemet eller bortfald af afgifterne kunne derfor få større gode frømængder frem, som ellers ikke bliver indsamlet.

Kontrolsystemet for frø og plantehandel er meget omfattende og giver alligevel ingen fuldstændig garanti, da det hovedsageligt er en dokumentkontrol. Hvert frøparti og senere planteparti følges fra indsamling over frøhandler og planteskole til slutforbruger. Det koster skovbruget store summer i dyrere planter, idet planteskoler og frøhandlere må bruge meget arbejdskraft på kontrolsystemet, som ellers kunne ligge i produktionen, så her ligger en stor besparelsesmulighed for skovbruget.

Det virker unødvendigt med en så intensiv kontrol, da det alligevel er muligt at snyde. En stikprøvevis kontrol kunne gøres forholdsvist billigt og ville gøre lige så god fyldest, nemlig at afholde fra snyd. Den nuværende kontrol af frø og planter svarer faktisk til, at levnedsmiddelkontrollen skulle kontrollere samtlige flødekager i landet hos samtlige bagere året rundt, for at se om der var for mange bakterier i dem, til at de måtte sælges.

Samfundet er alligevel afhængig af, at frøhandlere og planteskoler opfører sig fornuftigt og moralsk rigtigt. Moralen hos de danske frøhandlere og planteskoler er meget høj, og det omfattende kontrolsystem har kun fundet enkelte eksempler på snyd. Et stikprøve system benyttes jo, hvor det gælder menneskers liv eller død. En stikprøvekontrol burde derfor være tilstrækkeligt inden for frø og planter. Kontrollen kan intensiveres ved frøpartier, hvor snyd kan betyde stor fortjeneste, som f.eks. i nordmannsgranfrø.

6. Skovenes opbygning
Bevoksningsstrukturen kan kun ændres på meget langt sigt. Ved en øget andel bevoksninger med mange aldre i bevoksningen, bør reglerne laves om for at tillade kåring af disse uensaldrende bevoksninger. Indsamlingen af især bøg vil dog blive svær, da der vanskeligt kan udlægges større arealer med net til indsamlingen af frø på grund af små træer.

7. Færre administrative medarbejdere med store krav til deres viden
Tendensen går også i retning af, at frøhandlere overtager overvågning, indsamling og salg af frø fra de private skove mod en deling af overskud eller ved en egentlig forpagtning af arealer. Udvikling er nu fortsat, idet der findes konsulenter, som gennemgår skovdistrikter for at finde egnede bevoksninger og få dem kåret. På den måde aktiverer skovene nye indtægtskilder og frøforsyningen forbedres til gavn for det samlede danske skovbrug.

Konklusion
Alt for mange skovejere er ikke opmærksomme på at få udnyttet deres potentielle frøbevoksninger. Indtægter fra frøavlen kan hjælpe skovejerne økonomisk og øget frøindsamling kan også give en bedre frø- og planteforsyning for det samlede skovbrug. Hvis skovejerne har kårede bevoksninger, som ikke høstes, bør de i mangelsituationer finde en løsning, der indebærer høst. Hvis skovejerne ikke har kårede bevoksninger, bør de overveje at få potentielle bevoksninger kåret, så de kan høstes. Plantedirektoratet bør finde praktiske regelløsninger, der kan billiggøre kontrollen og tage hensyn til direkte såning i skov. Der bør ske en øget forskning i billiggørelse af frøindsamling.